14 Facts om billard

Man kan ikke vide alt. Heller ikke om sin yndlingsinteresse. Så du kan helt sikkert blive klogere, når du har læst denne artikel. Vi har fundet frem til 14 sjove og interessante facts om billard. Billard er f.eks. den sportsgren, hvis udøvere har den højeste gennemsnitsalder. Og billard var den første sportsgren, hvor udøverne mødtes for at konkurrere om et verdensmesterskab.

 Billard blomstrede for første gang i USA i 1920´erne. Ikke mindst i Detroit. Her byggede man verdens største billardhal - The World. Denne hal var et kurbad i syv etager med 103 billardborde, et teater til 250 tilskuere, en spisesal på hver etage med plads til 300 spisende gæster og ikke mindst 88 bowlingbaner.

Sikkerheden er i top i billard. Verdens mest sikre sportsgren. Billard kræver ganske vist disciplin, øvelse og dygtighed, men det er så som så med de fysiske krav til udøverne.

 Billard har ifølge forskning fra Billard Congress of America den allerhøjeste gennemsnitsalder blandt sportens professionelle udøvere. I 1990´erne var gennemsnitsalderen på 35.6 år.

Verdens første billard rum blev bygget i England i 1765.

Møntopererede billardborde blev set for første gang i 1903. Spillerne betalte en mønt eller to og fik herefter udleveret kuglerne.

 Baller til billard er i dag lavet af forskellige typer plast. Tidligere var billardballer lavet af ægte elfenben. Inden elefanterne blev fredet, blev billardballerne skåret ud af kernen fra stødtænderne. Således resulterede en elefant i 6-8 billardkugler.

Billard har som spil altid appelleret til både rig og fattig. Spillet har til tider været med til at bygge bro mellem forskellige sociale lag. Sådan er det stadig. Billard spilles overalt fra cafeterier og værtshuse til billardrum i velhaverhjem

Præsidenter spiller også billard. Således elskede Thomas Jefferson - USA´s 3. præsident - at spille billard. Uheldigvis var billard ulovligt i staten Virginia, hvor han boede. Thomas Jefferson opførte og skjulte derfor et billardrum i sit private hjem. Dermed kunne han spille spillet uden at blive retsforfulgt.

Handicappede har altid haft stor glæde af billard. George Sutton, som mistede sin ene hånd ved en arbejdsulykke på et savvær, satte en række verdensrekorder i 1921
 
.For kirken var billard at betragte som en syndig aktivitet. Kirken i Frankrig forbød i det 15 århundrede billard, og samme indstilling dukkede op, da billarden var i sin vorden i USA. Her var det ligeledes religiøse kræfter,som krævede billard forbudt ved lov.
 
Billard var under den amerikanske borgerkrig så populært, at nyheder og resultater fra lokale billardturnering fik højere prioritet i medierne end nyhederne fra fronten.
 
Det første dokumenterede billardbord dateres tilbage til 1470, hvor Kong Louis XI fik fremstillet et billardbord af en seng, en klud og et stort hul i midten.
 
Kvinderne holder først deres indtog i billardsporten i 1890´erne. I starten deltog de dog ikke i officielle mesterskaber, men havde deres egne uofficielle titler. Den første kendte kvindelige billardspiller er Frances Andersen, som var ubesejret i 25 år. Hun udlovede modigt 5.000 usd. til den kvinde, som kunne besejre hende.
Billard var den første sport, som havde afholdt et verdensmesterskab. Det første verdensmesterskab i billard løb af stablen i 1873.

Skal vi kontakte dig?

Kontakt os

Mobil: 70 23 23 24

info@silkeborgbillardfabrik.dk